Vil du gøre en forskel for andre?
Vil du indgå i et socialt fællesskab?
Vil du udnytte din faglighed på en ny måde?
Vil du gøre en forskel i dit lokalsamfund?
Bliv en del af vores nye initiativ Sognevenner!
Tilmeld dig her, hvis dette lyder som noget for dig: https://forms.churchdesk.com/f/yMkz9coU1N
Hvad skal sognevenner hjælpe med?
Praktisk hjælp (bage, sidde i en salgsbod)
Organisatorisk hjælp (arrangementer, sociale medier)
Kreativ hjælp (starte en krea-gruppe el.l)
En gang om året mødes sognevennerne i festlig lag, med tid til at tale sammen og høre nyt om tiltag i kirken.
Se hele folderen her: Sognevenner folder hjemmeside.pdf
Du kan også finde folderen i Rytterskolen og i kirken.
Konfirmationsdatoer i 2024:
Man konfirmeres sammen med den klasse, man går i på 6. klassetrin.
Elever der i foråret 2023 gik på Slagslunde Skole, 6S, konfirmeres 28. april - 4. søndag efter påske.
Elever der i foråret 2023 gik på Ganløse Skole, 6A, konfirmeres 5. maj - 5. søndag efter påske.
Elever der i foråret 2023 gik på Ganløse Skole, 6B, konfirmeres 12. maj - 6. søndag efter påske.
Da vi i skrivende stund stadig ikke ved, om Ganløse kirke grundet skimmelsvamp kan tages i brug foråret 2024, har vi fordelt konfirmationerne over tre dage. Vi gør samtidig opmærksom på, at de måske henlægges til Slagslunde kirke.
Tilmeldelse:
Klik her: Konfirmation | Folkekirken.dk og vælg Konfirmandtilmelding i menuen til højre for at tilmelde dit barn til konfirmationsforberedelse og konfirmation med MitID.
Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke til tilmeldingen. Vær omhyggelig med at underskrive - hvis der mangler en signatur modtager vi IKKE tilmeldingen.
Hvis dit barn er døbt i udlandet eller et andet kristent trossamfund, skal du bruge en kopi af dåbsattesten, som scannes og uploades i tilmeldingen.
Bemærk, at du under forberedelsessogn skal vælge Ganløse.
Under konfirmationssogn vælges det sogn, du ønsker dit barn bliver konfirmeret i.
Holdinddeling med tidspunkter for konfirmationerne dannes i uge 43.
Hvis du har brug for hjælp, så kontakt kirkekontoret på tlf. 48 18 45 00.
Kære forældre
Konfirmandundervisningen starter i uge 41. Alle tilmeldte elever går til undervisning i skoletiden, efter en fast aftale vi i kirken har med Ganløse skole. Undervisningen i uge 41 vil foregå i Slagslunde kirke og Slagslunde forsamlingshus. De nærmere tider og detaljer omkring dette, får I mere information om på mail inden længe.
Der kommer også til at foregå undervisning efter uge 41. Denne vil ligge enkelte eftermiddage og måske også enkelte søndage. Denne plan får I også på mail inden længe.
I uge 43 danner vi holdene for de tre konfirmationssøndage. Vi har til dette brug for at vide, hvilken klasse jeres barn gik i sidste år, derfor vil I blive bedt om at udfylde et skema på nettet. Vi har også behov for at vide, om der skal tages særlige hensyn i forbindelse med undervisningen, dette bliver I også bedt om at udfylde i det samme skema.
Vi håber, dette kan være opklarende for de spørgsmål, I måtte have. Ellers besvarer vi dem selvfølgelig gerne, både på mail: ganloese.sogn@km.dk og på telefon 4818 4500.
Opdateret 23/03-2023
Grundet skimmelsvamp vil Ganløse Kirke desværre være lukket foreløbig til og med 31. december 2023.
Alle, der er berørte af denne ændring, vil blive kontaktet personligt.
I samarbejde med Nationalmuseet og Helsingør Stift gør menighedsrådet et stort arbejde for, at kirken kan bringes tilbage i ordentlig stand, så vi igen kan mødes der om livets store begivenheder.
-------------------------
Opdateret 11/11-2022
Fra december vil vi én gang om måneden afholde gudstjeneste i Rytterskolen, så længe Ganløse kirke er lukket. Første gang bliver 2. søndag i advent, den 4. december kl. 10.00
GANLØSE KIRKE ER VEJKIRKE
dog er kirken lukket indtil videre grundet skimmelsvamp
'
Hvis du ønsker at få en mail i tilfælde af ændringer eller aflysning, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev længere nede på denne side. Her får du også oplysninger om foredrag, særlige gudstjenester, pilgrimsvandringer, salmesangsaftener, koncerter eller hvad vi nu finder på.